Opsigelse

Hvis du ønsker at opsige din bolig, skal dette gøres skriftligt. Du er velkommen til at komme ind i administrationen og udfylde din opsigelsesblanket, men du kan også kontakte os pr. telefon.

Der er 3 måneders opsigelse gældende fra den førstkommende første i en måned. Vi gør opmærksom på, at boligen skal være ryddet og rengjort til syn senest 14 dage før frigørelsesdatoen. Efterfølgende har boligforeningen 14 dage til istandsættelse. Huslejen for disse 14 dage skal du som fraflytter betale, da vi i alle vores afdelinger har A-ordning.

Ønsker du, at vi skal forsøge at leje din bolig ud inden 3 måneder, vil vi gerne gøre et forsøg på dette. Dette bevirker også, at boligen skal være synet senest 14 dage før det tidspunkt du gerne vil have lejligheden genudlejet fra.

Vi gør opmærksom på, at hvis der er sket ødelæggelse eller beskadigelse i din bolig, mens du har boet der, vil udbedringerne blive sat i stand for din regning. Du bør derfor sætte dig ind i vedligeholdelsesreglementet, så du inden fraflyttersynet kan udbedre eventuelle skader.

web: medie-grafik.dk