Aars Boligforening blev stiftet den 1. oktober 1943. Samme dag blev der afholdt licitation på seks dobbelthuse på Møllevang i Aars, som i dag udgør afdeling 1. Siden da er boligforeningen vokset betydeligt gennem både nybyggeri og fusioner.
I 2010 blev de 51 EGV-boliger på Solvangsparken i Aars, Hornum, Vegger og Østrup en del af Aars Boligforening, og i 2011 fulgte de 320 boliger fra Boligforeningen Nørrevang i Aalestrup. I 2022 fusionerede Aars Boligforening med Boligforeningen Grundtvigsvej, og i 2024 blev Boligforeningen Tulipanen – med 28 boliger i den nordlige del af Viborg Kommune – en del af boligforeningen. I dag administrerer Aars Boligforening omkring 1.400 lejemål.
Gennem årene er der opført mange attraktive boliger rundt i Vesthimmerland i form af både rækkehuse og etagebyggerier. Udviklingen fortsætter løbende, og der arbejdes i øjeblikket med flere projekter inden for nybyggeri samt med at løfte standarden i de eksisterende boliger gennem renoveringer og helhedsplaner.
Et godt hjem er fundamentet for et godt liv. Derfor arbejder vi for at give vores beboere en tryg base, der danner rammen om en god hverdag. Her bliver du en del af et fællesskab, hvor demokrati, respekt og dialog er i centrum. Medbestemmelse, tryghed og positiv kommunikation er grundlæggende værdier, som præger både de enkelte afdelinger og boligforeningen som helhed.
En af fordelene ved at bo hos os er det høje serviceniveau. Vores ejendomsfunktionærer sørger for, at boliger og grønne områder altid fremstår velholdte, og de står klar til at hjælpe, hvis der opstår behov for vejledning eller reparationer.
Mange af vores boligafdelinger ligger tæt på skoler, daginstitutioner og offentlig transport, hvilket gør dem attraktive for børnefamilier. Ungdoms- og seniorboligerne ligger ofte centralt i byen, mens der i oplandsbyerne findes boliger, der passer til både familier og ældre.
Find dit næste hjem på vores hjemmeside – og bliv en del af fællesskabet i Aars Boligforening.
1.326 boliger – fordelt på 110.254 m2.
30 afdelinger
En administration med 10 ansatte.
En driftsafdeling med 12 ejendomsfunktionærer.
En samlet omsætning (lejeindtægt) på driften på ca. 95 mio. kr.
Værdi af ejendomme (inkl. nybyggeri) for ca. 1,164 mia. kr.
Indkøber materialer og serviceydelser for ca. 6,7 mio. kr.
+ nybyggerier og renoveringer.
Har igangsat byggeri af 60 nye boliger